BINGO OG BANKO ORDBOG

Lær alle udtryk i bingo at kende med vores ordbog. Kender du til Gamle Ole, chatmaster og dupning? Ellers kommer du til at mestre ordene nu.

Bingo-ordbog

ORDBOG MED BINGO-UDTRYK

Lingo inden for bingo er altid en god idé at have på rygraden hos alle bingospillere. Måske har du hørt udtrykket Gamle Ole flere gange, men forstår stadig ikke helt, hvad den er af? Og ved du overhovedet, hvorfor man råber ”Bingo!”? Og hvad er en avatar?

Ja, den er god nok – der findes et sjovt og meget særpræget sprog inden for bingo, som du bør tilegne dig bare en smule af, for vi forventer naturligvis ikke, at du kan huske det hele. Netop derfor har vi listet nogle af de vigtigste bingoudtryk og forkortelser op inden for almindeligt bingo og online bingo herinde, som du bør kende.

UDTRYK I BANKO – FRA A TIL Å

A

Admission Packet
Admission packet er det antal bingoplader, du som spiller minimum kræves at købe af spiludbyderen.

Automatisk dupning
Automatisk dupning er en term inden for online bingo, hvor du – i modsætning til manuel dupning – lader computeren duppe tallene af.

Avatar
En avatar er en slags alias eller animeret figur, du kan vælge i online bingo, når du chatter med andre spillere. Avataren repræsenterer dig således, når du spiller, og er med til at sætte lidt mere ansigt på dig og gøre chatten med de andre spillere lidt hyggeligere.

B

Banko
En bankoplade består af 27 felter (3×9), hvor 12 af felterne er blanke. I banko spiller du først én række, dernæst to rækker på samme plade og til sidst pladen fuld med alle tre rækker.

Bestillingskøb
Bestillingskøb betyder, at du kan bestille plader og spil fremadrettet i online bingo.

Bingo!
Hvorfor råber man ”Bingo!”? Det skyldes, at Bingo oprindeligt gik under navnet Beano. Navnet Bano skyldtes, at folket brugte bønner til at markere de udtrukne numre. Når en spiller fik en hel række, skulle spilleren råbe ”Beano!”, for at vinde. Du skal altså opnå det mønster, der kræves for at vinde og råbe ”Bingo!” for at få præmien. Hvis der er andre, der råber bingo på samme tid, som dig, vil præmien blive fordelt mellem alle vindere.

Bingospil
Et bingospil består af 75 eller 90 numre. Numrene bliver udtrukket én efter én. Din opgave er, at krydse de udtrukne numre af, som har et match med numrene på din spilleplade. Spiller du online bingo, vil de typisk blive automatisk krydset af. Du får bingo, når det mønster, der spilles efter, er fyldt ud.

Bingo Board
Bingo Board er tavlen, der viser, hvilke bingotal, der er blevet udtrukket.

Bingohal / Bankohal
En bingo- eller bankohal er de traditionelle steder, hvor man kan spille bingo i det fysiske rum. I dag har du dog også mulighed for at spille bingo på nettet.

Bingochat
Bingochatten finder du typisk til højre for spillepladerne i online bingo. Her kan du chatte med andre spillere, fejre en gevinstrække eller jackpot eller chatte med en chatvært. Nogle gange bliver der quizzet om kontantpræmier og andre spændende præmier.

Bingorum
Bingorum er en term inden for online bingo og betyder blot, at det er der, du kan spille online bingo. Det varierer fra spiludbyder til spiludbyder, hvordan bingorummene ser ud. Typisk vil du kunne finde mellem én og 10 varianter af bingospil derinde. Inde på bingorummene vil du derudover kunne finde informationer om bingo, jackpots, priser, præmier og meget mere.

Bingoudbyder
En bingoudbyder går også under navnet spiludbyder. En spiludbyder inden for online bingo kan for eksempel være Danske Spil eller BingoSjov. Det vil sige, de virksomheder eller personer, der tilbyder spillere muligheden for at spille bingo.

Bingotal
Bingo består af 90 tal, som bliver udtrukket og efterfølgende råbt op under et spil bingo.

Bingohal
En bingohal er det typiske samlingspunkt for bingospillere. En bingohal kan både forefindes i det fysiske rum såvel som online på Danske Spil Bingo eller BingoSjov.

Blackout
Et blackout henviser til det mønster, som du skal opnå for at vinde. Spiller du eksempelvis med en bingoplade med 75 bingonumre, vil det sige, at mellem 50 og 60 af tallene råbes op. Der forekommer også blackout helt ned på 43 tal (coverall).

Bonus
Nogle bingosider på nettet tilbyder bonusordninger inden for bingo. Typisk finder du disse inde på de pågældende bingosider under ”kampagner”.

Buy In
Buy In betyder, at du veksler kontanter til bingoplader.

C

Caller
En caller er den person, som råber navnene på de udtrukne tal op.

Chatlyde
Online bingo er typisk akkompagneret af muligheden for at få lidt moralsk opbakning undervejs i spillet i form af chatlyde. Slår du chatlyde til, får du også at vide, når andre spillere får bingo.

Chatspil
Chatspillene finder du inde ved de enkelte bingospil på nettet. Her vil du for eksempel kunne quizze om lækre præmier og kontanter.

Chatmaster (CM)
En chatmaster er en person, der kan hjælpe til, hvis der opstår problemer af for eksempel teknisk art.

Chatrum
Et chatrum er en term inden for online bingo. Chatrummet finder du ved siden af bingopladen, hvor du kan få hjælp, skulle der være problemer eller snakke med andre spillere.

Chatvært
Ved nogle bingospil på nettet, vil du møde søde og hyggelige chatværter, som byder på både quiz og hyggesnak.

Consolation Prize
Consolation Prize er den eller de gevinster, som er på spil i et bingospil, hvis der ikke er fundet en vinder inden for et på forhånd fastsat udtrukne numre.

E

Early bird spil
Et early bird spil er et spil, der bliver sat i gang, før det planlagte spil.

Ekstrapræmier / Ekstragevinster
I online bingo tilbyder flere spiludbydere også muligheden for at vinde ekstrapræmier imod et indskud.

F

Fuld plade
Fuld plade betyder, at alle talfelter er udfyldt. Fuld plade udløser typisk hovedpræmien.

Free space
Free space er et felt, som ikke har et nummer, men tæller i det mønster, du skal opnå på din plade. Du finder det i midten af din spilleplade. Du kan se på det, som en form for joker, der tæller med i dit vindermønster og på den måde er gratis.

Flere vindere / Multiple Winners
Opstår der for eksempel to vindere ved et spil bingo, vil præmiegevinsten blive fordelt mellem de to.

G

Gamle Ole
Hvorfor siger man ”Gamle Ole”, når tallet 90 råbes op under bingo? Udtrykket ”Gamle Ole” er en oversættelse fra det nedertyske ”de olde Mann”. I Wandsbek – en forstad til Hamburg -, hvor det gamle Tallotteri stammer fra, betegnede man det højeste tal – 90 – med udtrykket ”de olde Mann”, som i dag har fået tilnavnet ”Gamle Ole”.

Gratis Bingo
Enkelte spiludbydere tilbyder muligheden for at spille Gratis Bingo – helt og aldeles gratis og uden indskud. Du kan spille gratis bingo hos Bingosjov.dk.

H

Hardway Bingo
I hardway bingo anvender man ikke det gratis midterfelt – det såkaldte Free Space.

J

Jackpot
En jackpot er en term inden for online bingo. En jackpot er de gevinster, som bliver udløst, hvis en spiller får fuld plade inden for et vist antal udtrukne tal. Det kan for eksempel være, der kun bliver udtrukket 57 bingotal. Jackpotbeløbet bokser for hver plade, der bliver købt i spillet.

L

Lucky Jarr / Cookie Jarr (LJ / CJ)
Udtrykkene henviser til en krukke med penge. Du vinder således krukkens indhold, hvis du får bingo på et bestemt såkaldt ”Lucky number”. Tallet er typisk det første tal, der trækkes ved et større bingospil. Der vil blive tilføjet penge til krukken hver gang tallet bliver kaldt – eller! – hvis opråberen laver en fejl.

M

Manuel dupning
Manuel dupning er en term inden for online bingo, hvor du – i modsætning til automatisk dupning – selv kan vælge at duppe tallene af på pladen.

Minimumsgevinst
Inden for online bingo vil du typisk finde bingospil, der har en minimumsgevinst på 1 kr. og opefter. Det er på den måde sjældent, man går tomhændet derfra.

Minimum Buy In
Minimum buy in er minimumsbeløbet, der skal betales, for at en spiller kan vinde gevinster.

Moonlight Bingo
Moonlight Bingo lyder ret romantisk. Det henviser dog blot til bingospil, der starter senere på aftenen, typisk kl. 22.00.

Money Ball
Money ball er et nummer, som bliver udtrukket, før bingospillet begynder. Rammes der bingo på lige præcist det nummer, bliver gevinster fordoblet.

Mønster / Pattern
Der spilles efter bestemte mønstre i bingo, men det kan variere fra spil til spil. Det kan for eksempel være et mønstre, såsom en kolonne, diagonaler, fuld plade, et tal, et bogstav osv. Et populært mønster er Blackout eller Coverall, hvor (næsten) hele pladen dækkes.

O

On
Calleren råber ”On”, når en deltager kun mangler ét enkelt tal i bingo.

P

Pay Out
Pay Out henviser til den procentdel af spiludbyderens omsætning, som bruges til at udbetale gevinster. Procentdelen ligger i gennemsnit på cirka 75 procent hos online bingospil.

Pladezoom
Ligesom ved bingo i spillehallen, kan man let miste overblikket, hvis man køber for mange plader i online bingo. Så for at du ikke skal miste overblikket over dine plader, kan du benytte pladezoom, hvor du kan få vist op til fx otte plader i et vindue. De bliver således en del lettere at se på skærmen.

Pre Køb
Pre Køb er en term inden for online bingo. Med pre køb-funktionen kan du købe bingoplader på forhånd.

Progressiv Jackpot
En progressiv jackpot betyder, at jackpotten stiger jo flere spillere, der køber plader. Jackpotten stiger således hele tiden, indtil en heldig spiller vinder den.

Puljegevinst
Puljegevinster er de gevinster, som bliver vundet i hvert spil online bingo. Størrelsen på puljegevinsten afhænger af det antal spillere, der er med og prisen på de forskellige plader. Puljegevinsterne opdeles således, at får en spiller alle tal på en række, vinder denne en del af puljegevinsten, mens spilleren, der får alle tallene på sin plade, vinder en større del af puljegevinsten.

S

Session
En session kan være et aften- eller heldagsprogram, som spiludbyderne udbyder.

Sidegevinst
I de fleste online bingospil, er en vis procentdel af puljegevinsterne øremærket til sidegevinster. Sidegevinsten vindes af de spillere, der er ét nummer fra at få fuld plade.

Speed bingo
Speed bingo er – som navnet antyder – et bingospil, hvor der er skruet ekstra op for hastigheden. Det er endda muligt at få bingo på bare tre numre.

Spilleplade
En spilleplade er fundamentet i bingo. På pladen vil der optræde 25 felter med 254 tal på 5 x 5 rækker (feltet i midten er blankt). Det er her, du skal krydse eller duppe tallene af, når de bliver udtrukket og råbt op.

Spilskema
I et spilskema kan du se alle spil og spilinformationer.

Split Pot
Split Pot er et bingospil, hvor vinderen deler indtægterne fra salget af bingoplader med spiludbyderen. Vinderen kan eksempelvis få 60 procent af indtægterne, mens spiludbyderen beholder de resterende 40 procent.

Spilleboard
Et spilleboard er en elektronisk tavle, hvor du kan se, hvilket mønster, der skal spilles efter, for at opnå en gevinst.

T

Texas Blackout
Texas Blackout er en bingovariant, hvor bingospillet afhænger af, om det nummer, som bliver udtrukket først, er lige eller ulige. Er det første nummer eksempelvis lige, betyder det, at alle de lige numre på pladen er såkaldte jokers og må dækkes. Hvis det første nummer er ulige, skal alle ulige numre dækkes.

W

Wager
Udtrykket ”Wager” betyder, at du skal gennemspille din bonus et vist antal gange, før du kan hæve de gevinster, som du har vundet igennem bonussen.

Wild Number
Wild Number er det først udtrukne nummer i den pågældende session. Bliver eksempelvis 43 udtrukket, skal alle tal, der ender med 3 krydses af.

Wrap up
Udtrykket ”Wrap up” henviser til det allersidste spil i en session.

NYE ORD I BINGO

Mangler vi et eller flere udtryk fra bingoens verden? Eller er der et ord i listen, du simpelthen ikke forstår? Så tag kontakt her, hvor vi hellere end gerne uddyber vores bingoordbog for dig.

Vil du vide mere om apps til bingo eller bingo i TV så klik her.

Gode bingosider:

Spilnu.dk*

Rating: 5 ud af 5 stjerner

Maria Bingo*

Rating: 5 ud af 5 stjerner

*Reklamelink

18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening